Vælg den bedste betalingsgateway til din webshop! 

En af de mest forretningskritiske beslutninger du skal træffe i forbindelse med din webshop valget af betalingsgateway.

Efter min mening kan du ikke alene opfatte din leverandør af betalingsgateway en som omkostning, din leverandør skal være din partner. Når jeg taler med en kunde er det vigtigt for mig at jeg tilføjer værdi til kunden. Så vælg en betalingsgateway som vil dig og din forretning.

Det er vigtigt at din leverandør sætter sig ind i din forretning og sikrer at du får betalt.
Der findes mange leverandøre af betalingsgateways, mange i min branche vil argumentere at der findes alt for mange. Jeg synes der er rigeligt med leverandøre, men den største udfordring efter min mening er ikke antallet, men der imod kvaliteten produkterne der leveres.

På overfladen minder de mange betalingsgateways hinanden, men der er MEGET stor forskel. Derfor er det ekstremt vigtigt at du ser dig for, og undersøger funktionaliteten og fleksibiliteten.

 
Hvad skal du fokusere på når du skal vælge?
Er dem du kigger på egentlig leverandør eller sælger de anderes produkter?
De seneste par år er der poppet en del betalingsgateway leverandøre op, når man læser på deres website kan man få det indtryk at de er certificeret og lever op til alverdens regler. Faktum er bare at disse virksomheder ikke selv er certificeret, men at de blot sælger andres produkter, som de reelt ikke har mulighed for at påvirke. Jeg synes det er fint man kan videresælge andres produkter, men lad dog vær med at bluffe kunderne, derfor synes jeg det er vigtigt at du undersøger om du køber af en leverandør eller en forhandler.
 
 
Hvilke betalingsmetoder skal du understøtte?
Visa og MasterCard er verdens mest udbredte betalingsmetode, så det selvfølgelig vigtigt at disse er understøttet. Det bliver meget svært af finde en leverandør som ikke understøtter 2 af verdens største betalingsmetoder. Det er selvfølgelig de markeder du skal sælge til som skal afgøre hvilke betalingsmetoder du har brug for. Så skal du sælge i Danmark skal du selvfølgelig sørge for at betalingsgatewayen understøtter Dankort, VISA, MasterCard, ViaBill og MobilePay.

Tænk fremad, har du en plan om at udvide din forretning til f.eks. Holland er det vigtigt at leverandøren understøtter iDeal. Vil du gerne ha’ adgang til 100 mio mennesker som det tyske e-handels marked består af skal du sikre dig at du har adgang til Sofortbanking.
Undersøg hvor dine kunder kommer fra og undersøg hvilke betalingsmetoder de foretrækker.
Vælg en leverandør som har erfaring med e-handel i andre lande, og som har erfaring med integration af nye betalingsmetoder.

Der ligger allerede et blog indlæg omkring 10 betalingsmetoder til global ehandle som du kan læse, men der kommer endnu mere om betalingsmetoder i et senere indlæg.
Hvor er dit firma registreret?Begrænsningen i hvad den nye betalingsleverandør kan tilbyde dig ligger selvfølgelig i hvilke integrationer der er på plads, men det er også vigtigt at betalingsgatewayens sammenarbejdepartnere som f.eks. indløsere og banker har licens til. En indløser har altid licens til specifikke markeder geografiske markeder. Nogle indløsere fokuserer kun på bestemte markeder. Derfor er det vigtigt at få bekræftet hvilke lande og ikke mindst valutaer betalingsgatewayen og dennes partnere understøtter.

 
Hvilke købs valutaer skal kunderne kunne vælge?

Hvis du har planer om at sælge til flere lande vil du hurtigt opdage at kunderne ønsker at betale i deres egen valutaer. Det er de færreste kunder der ønsker at bruge tid på at lave omregning. Du kan med den rigtige betalingsgateway tilbyde adskillelige valutaer. Det sidste du ønsker er at din kunder bliver irritererede på dig i købsøjeblikket.


Hvilke afregningsvalutaer ønsker du?

Den valuta som kunden betaler i er en ting, den valuta du afregnes i er en anden. Hvis du i forvejen har bankkonti til de forskellige valutaer du sælger i er det måske smartest for dig at modtage i samme valuta som kunden har betalt.
Du kan også vælge at tilbyde mange forskellige valutaer til dine kunder, og så vælge at du ønsker at modtage din afregning i f.eks. EUR, USD eller GBP. Her vil den indløsende bank sørge omregning og omvekslingen.


3d Secure 

For mange internet forretninger er 3d Secure et grimt bandeord, som kun forbindes med foringede konverteringsrater. Men faktum er at det kan være en nødvendighed for at bekæmpe svindel. Nogle gange stiller indløser ultimative krav om at forretningen kun kan få en indløsningsaftale såfremt at 3d Secure benyttes. I Danmark har løsningen ikke vundet indpas, det er min klare holdning at det skyldes en forfejlet markedsførings og udrulning fra specielt PBS/NETS og bankerne. Da 3D Secure blev introduceret kørte der oplysnings tv ”OBS”, hvor vi alle fik tudet vores ører fulde med at vi skulle passe på vores personlige oplysninger og at man skulle være ekstra opmærksom på internettet, præcis i den periode lancere PBS/NETS og bankerne løsningen uden at informere kunderne om det, så som kortholder handlede man på et website og når man klikke gennemfør køb blev man dirigeret til sin netbank hvor man skulle verificeres. Godaw mand… Man gjorde kunderne nervøse og kunderne afbrød transaktionen. I andre lande valgte man at informere kortholderne om løsningen, så i bagklogskabens tegn havde det nok også været smart i Danmark.
Nå men tilbage til den virkelighed vi lever i nu, der er et globalt stigende misbrug af betalingskort og kunderne har efterhånden forstået at der brug for ekstra verifikation.
Når en transaktion gennemføres med 3D Secure, foretages der et ”liability shift”, altså en ændring af ansvaret for misbrugs transaktionen. Har forretningen brug 3D Secure på transaktionen skifter ansvaret for misbruget til udstederen af kort der er benyttet.
De fleste leverandøre tilbyder i dag 3D Secure, men det er ikke alle der har forstået hvordan man børe arbejde med misbrugsforebyggelse.
 
 
Har du brug for gentagende betalinger?

Ikke alle betalinggateways arbejder med gentagende betalinger, og det er bestemt ikke alle der har bygget en fleksibel gentagende betaling funktionalitet. Jeg har arbejdet med flere virksomheder som har brug for at kunne opkræve løbende og hvor det skal være muligt for slutkunden at skalere, opgradere eller nedgradere løbende. Jeg har gentagende gange oplevet at betalingsgateways kun tilbyder træk på kundernes kort indenfor faste intervaller (uge, måned, år osv.) og endnu være er det at nogle ikke er fleksible omkring det beløb der skal opkræves. Forretninger står således med et problem når der skal foretages ændringer på abonnementet.

Du skal derfor undersøge hvilken funktionalitet der tilbydes og hvor fleksibelt systemer er i forhold til kunder som vil tilføje mere end et kort til f.eks. one click shopping, det er også vigtigt at det er enkelt at erstatte eller udskiftet et kort som allerede er registreret.
 

API integration eller manuel transaktionshåndtering

De fleste leverandøre stiller i dag API’er til rådighed, for deres kunder. Men jeg bliver til stadighed overrasket over hvor mange forretninger der manuelt sidder og foretager manuel transaktion håndtering i et webinterface. Du bør kontrollere hvilke API’er det stilles til rådighed og samtidigt kontrollere om der findes integration til netop det ERP du benytter.
Fuld kontrol over betalingsvinduet

Handel på tværs af platforme har været stigende i flere år, og kravene til et problemfri checkout er stigende. Dette gælder også betalingsvinduet.
Det er derfor ekstremt vigtigt at du vælger en leverandør der tilbyder en løsning som gør det muligt, at bibeholde fokus på design, konvertering og usability igennem betalingsvinduet samt på tværs af platforme uden at du selv skal PCI certificeres og alle de andre krav der følger med alternativet som er at du selv skal hoste din betalingsløsning.
Min anbefaling er at du vælger en leverandør som håndterer sikkerheden, mens du som forreting bibeholder kontrollen over design og kundeoplevelsen.

 
Er de udvikler venlige eller fjendtlige?

Stiller betalingsgatewayen en testplatform til rådighed og kan denne simulere betalingerne. Det er vigtigt at din udvikler forholder sig kritisk til integrationsdokumentationen, API’er og de plugins som betalingsgatewayen stiller til rådighed. Nogle betalingsgateway lever i en tidslomme hvor de har glemt at følge med udviklingen. Min anbefaling og bestemt også min erfaring som sælger af disse løsninger gennem snart 20 år er at din udvikler taler direkte sammen med tekniske personer fra betalingsgatewayen, information går for det meste tabt hvis en ikke teknisk ressource skal viderebringe tekniske oplysninger.


Hvilke kunder fokuserer de på?

Det er vigtigt at kigge på hvilke kunder betalingsgatewayen har i dag, nogle fokuserer på særlige kunde segmenter. Dette kan have stor betydning for dig som kunden, der er nemlig stor forskel på om der fokuseres på billettering eller f.eks. Retail branchen. Kig derfor ekstra godt på de referencer som betalingsgatewayen har, og kigge rigtigt godt på elementer fra referencernes flow. Det er ofte meget enkelt at lave identiske flows. Du kan også med fordel bede om referencer som du må kontakte.

 
Hvad koster det og er det for dyrt?

Pris er et meget følsomt emne, jeg har solgt de billige og de dyre løsninger, jeg mener at jeg sidder med det fulde billede og jeg ved 100% hvem og hvad jeg ville vælge. Min konklusion er at pris altid står mål med det produkt og den service du modtager. Så vælger du en løsning hvor du betaler 200 DKK per måned så skal du nok ikke forvente at de er tilgængelige for dig. Samtidigt er der mange faktorer du skal tage med i dit eget rengestykke. Min anbefaling er som jeg startede med at sige du skal vælge den løsning hvor relationen betragtes som et partnerskab og hvor der arbejdes for at du få succes og hvor du kan skalere samt ekspandere din løsning.



Jeg vil afslutte som jeg plejer, betalingsbranchen er meget kompleks, men jeg hjælper dig gerne. Jeg er ikke uvildig rådgiver, men en ting lover jeg dig ”jeg stikker ikke blår i øjnene på dig, hvis jeg ikke kan eller vil levere det du ønsker er jeg åben og ærlig.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
I ♥ online shopping