Rolling Reserve, hvad er det nu for noget? 


Når du ansøger om en indløsningsaftale kan du komme udfor at der bliver bedt om en ”Rolling Reserve”, for at du ikke skal være på herrens mark vil jeg forklare hvad det er for noget.


Rolling Reserve er skabt af indløserene for at skabe en buffer i forbindelse med konkurser, svindel og andre hændelser hvor indløseren kan tabe penge. Bufferen som der skabes ved ikke alt omsætning udbetales til forretningen, noget af omsætningen tilbageholdes i en periode.


Jeg oplever at nogle kunder der tidligere blev afvist af indløser, nu får tilbudt en indløsningsaftale med Rolling Reserve i stedet.


En Indløsningsaftale med Rolling Reserve sættes op med en procentsats og en periode. Et eksempel kan være at indløser tilbageholder 40% af omsætningen i 60 dage. På den måde, minimerer indløser den risiko der kan være forbundet med indløsningsaftalen.


Jeg har kun oplevet Rolling Reserve på VISA og MasterCard indløsningsaftaler, men jeg tror det er et spørgsmål om tid før andre indløsere kræver dette.
Der er flere faktorer der kan påvirke indløserens beslutning om at kræve Rolling Reserve. Hvis du sælger billetter har indløseren en stor risiko i forbindelse med en evt. konkurs. Hvis du har en ekstrem stor omsætning eller hvis de produkter du sælger er let omsættelige løber indløser en stor risiko. Samtidigt spiller din egen økonomi ind, så hvis virksomheden eller ejerkredsen har dårlig økonomi er det meget sandsynligt at indløser kræver Rolling Reserve. Jeg har ikke selv oplevet at der er blevet krævet 100% tilbageholdt, men jeg har hørt om eksempler men om det er vandrerhistorier i branchen ved jeg ikke.


Men faktum er, forretningerne er nød til at kunne indløse betalingskort, de fleste forstår at indløserne er nød til at arbejde aktivt med deres risiko for at sikre deres egen forretning. Så hvis en indløser tilbyder 30% omsætning tilbageholdt i 30 dage, skal du selvfølgelig argumenter imod hvis du ikke mener der er en risiko. Et andet alternativ er selvfølgelig at du betragter de første dage som en prøveperiode, fordi efter 30 dage vil du løbende modtage de tilbageholdte midler sammen med den almindelige afregning fra indløser. Sidste alternativt er at du finder en anden indløser, men eftersom at indløserne arbejder ud fra de samme regelsæt vil du sikkert blive mødt med samme besked.
 


Som du ved alt for godt, er betalings industrien meget kompleks.

Men jeg hjælper dig gerne.

Kontakt mig i dag, så kommer du godt fra start!
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
I ♥ online shopping